Yndlinggaard’s Weblog


Opskrift
juni 2, 2008, 9:30 pm
Gemt under: Opskrift

Hindbær­glas

Ingredienser:
 (til 8. pers)

 Ca. 50 g finthakkede usaltede
pistacie­nødder til anretningen

 Hindbærsylt:
 150 g hindbær
 75 g sukker,
 1 spsk. vand

 Hvid chokoladecreme:
 2 bl. husblas,
 1 stk. vanille­stang,
 4 dl piske­fløde,
 150 g hvid “ægte” chokolade

 Sprøde pistaciekiks:
 50 g sukker,
 50 g usaltede fint­hakkede pistacie­nødder,
 50 g smør,
 50 g gly­kose,
 25 g hvede­mel

Fremgangsmåde:

Hindbærsylt: Kog bær, sukker og vand for svag varme nogle minutter. Skum af undervejs, hvis det er nødvendigt. Fyld sylten i bunden af otte smukke små shotglas og afkøl helt i køleskab.

Hvid chokoladecreme (forberedes mini­mum tre timer før eller gerne dagen før): Husblassen lægges i blød i is­koldt vand i en halv time. Piske­fløden bringes i kog og tages straks af varmen. Vanille­stangen flækkes på langs, og vanille­kornene skrabes ud med en lille kniv.

Chokoladen hakkes fint og kommes op i en skål. Halvdelen af den let af­kølede, men stadig varme fløde, hældes over den finthakkede chokolade, mens der røres godt. Tilsæt resten af den varme fløde samt vanillekornene. Husblassen vrides for vand og kommes direkte op i den varme chokolade-fløde. Passér slutte­ligt gennem en sigte og stil cremen i køleskab mini­mum tre timer, men meget gerne til næste dag.

Sprøde pistaciekiks (8-10 stk.): Alle ingredienserne æltes godt sammen. Rul dejen til kugler a 10 g pr. stk. Kuglerne stilles med stort mellemrum på en bageplade beklædt med bagepapir – max 3-4 styk ad gangen. Bages ved 160 grader, til de er gyldne, ca. 5-7 minutter. Kiksene, som nu er helt flade, tages ud af ovnen. Lad dem stå på bageplade og fold dem nu en efter en rundt om en kagerulle, så de bliver til “buede kiks”. Opbevares i tæt­sluttende dåse i op til en uge.

Anretning: De nu afkølede otte glas med afkølet hindbærsylt stilles klar. Den kolde chokoladecreme piskes kort op med en håndmikser, og cremen fyldes i glasset oven på sylten, fyld dem helt op. Afslut smukt med et lille drys af finthakket pistacienødder og de sprøde buede kiks.