Værket blev startet helt tilbage i 1873 under navnet Odense Glasværk. Initiativet blev taget af en brygger og en apoteker med behov for glasemballage, og et aktieselskab blev dannet for at skaffe midler til at bygge en glashytte. Desværre var værket teknisk forældet fra starten og det havde en uerfaren teknisk ledelse, hvorfor det gik fallit. Konsul Hey købte værket i 1890 og dannede Fyens Glasværk. 

Konsulen nøjedes ikke med at beskæftige sig med glasværket på Fyn, for den hårde konkurrence glasværkerne imellem viste ham, at det krævede et samarbejde glasværkerne imellem, hvis indtjeningen skulle blive tilfredsstillende. Han gik da i gang med at opkøbe værker, og det endte med en koncern af glasværker, hvor alle – bortset fra Holmegaards Glasværk – blev tilsluttet. F.eks.  købte Fynes Glasværk i 1902  Århus Glasværk. Det fynske glasværk var datterselskab af Kastrup Glasværk indtil 1960, hvor de to selskaber blev sluttedet sammen til Holmegaards Glasværk. Fyens Glasværk fik endnu en del år, men blev endelig nedlagt i 1991.

Metalfad til 4 lys.
Kan dekoreres med alt muligt,
det er kun fantasien der sætter grænser.
Til jul, er der fin til advendtsstage.

25,5 x 25,5 cm

Indhegning omkring haven og havelågen er husets ansigt mod vejen – og mod naboen. Stil, farve og form bør passe til huset og omgivelserne. Denne bog fortæller, hvordan man rent praktisk går i gang med stakittet plankeværket og ikke mindst havelågen.

Kan købes her

Denne bog lader læserne kigge over danskernes hække – ikke til stylede patriciervillaer ( dem kender vi så rigeligt fra damebladene ), men til de mange huse, som danskerne har bygget, restaureret, plejet, pyntet eller ladet forfalde i årenes løb.
153 sider.

Kan købes her

Med denne bog har forfatteren forsøgt at give en oversigt over de sølvsmede og formgivere, som har gjort dansk sølv så berømt.
256 sider.

Kan købes her

Denne bog handler om, hvordan man gør huset og haven til en funktionel helhed. Alle haver har muligheder – det gælder blot om at udnytte dem, og tage hensyn til familiens interesse og behov.
I denne bog finder du inspiration og konkrete tips og råd til små projekter, som kan give dig den have, netop du drømmer om.
Kan købes her brugskunst

Vi forhandler brugskunst fra bla. House doctor, Chic antique, Broste, Udesen og Lahema marmorkunst.

Vi vil jævnligt sætte varer på nettet, og i butikken, så kig forbi.

På vores gårdsplads har vi et lille udvalg indenfor marmorkunst, og vi bestiller gerne hjem, det du søger.

Med venlig hilsen

Tina Jørgensen

Det er nemt at holde høns. Og dog. En lang række tips og oplysninger, som for en generation siden var barnelærdom, skal man nu til at lære forfra, og jeg giver gerne mit bidrag hertil. Til dels foranlediget af, at jeg selv har dummet mig for 4. eller 5. gang, hvilket jeg kommer til om lidt. For først skal temperaturen tages.

Mange er bekymrede for hønsene, når det bliver koldt. Spørger f.eks., om hønsehuset skal være isoleret. Det skal det absolut ikke. Høns kan helt uden problemer tåle al den kulde, der optræder på vore breddegrader, bare det ikke trækker for meget i huset. Det eneste minus ved kulden er, at hønsene da bruger mere energi på at holde varmen og derved mindre energi på at producere æg. Det er altså helt naturligt, hvis ægproduktionen falder om vinteren – og tager sig et ekstra dyk i alvorlige frostperioder.

Et decideret problem kan være, at vandet fryser. Og den går ikke, for høns skal have adgang til vand hver eneste dag. Da må man sørge for at give dem tempereret vand en gang eller to om dagen. Eller forsyne sit vandingsanlæg med en anordning, der holder vandet frostfrit. En akvarievarmer f.eks.
Og så er der ikke flere vinterproblemer. Ikke noget med at holde dem inde, fordi det er koldt. Høns elsker at være ude i al slags vejr undtagen vedvarende regn.

Og nu kommer vi til dumheden. At jeg købte en flok Lyse Sussex for 4 år siden – nej snart 5 år siden – og helt glemte at forny mine høns, fordi det jo bare gik så godt. Og man i øvrigt brugte sin hønseenergi på at få fat i nogle gule, sortsømmmede Orpingtoner, som slet ikke har noget med morgenæg og hjemmelavet bearnaisesovs at gøre, men bare er de flotteste høns, jeg længe har set.

Så jeg glemte det. At en høne er optimal, hvad æglægning angår, fra den er et halvt år til halvandet år gammel. Da kan den måske lægge 300 æg.
Det følgende år lægger den 250 æg måske, og det er da også meget pænt. Året efter 200 æg. Og så 150, o.s.v. Produktionen falder støt og roligt – æggepauserne bliver længere og længere.

Men ikke nok med det. En høne på 2 år er en ganske udmærket lørdagskylling. En høne på 3 år kan bruges til suppe og frikasé. Ældre høns kan allerhøjest bruges til at koge suppe på, men er i øvrigt uspiselige.

Konklusion: Hvis vi vælger at se bort fra kæledyrsaspektet, men vil være rimeligt nøgterne omkring det lille hønsehold, så bør man forny ca. en trediedel af bestanden hvert år. Så har man altid så mange unge høns, at æglægningen foregår nogenlunde uafbrudt. Og hønsene bliver aldrig så gamle, at de holder op med at gøre æg det meste af vinteren og i tilgift ikke lader sig spise, når det hele er ovre.

Hvis man har en hane, er det endnu værre. Den skal helst spises, inden den er et år gammel – hvis den altså skal spises. Glemmer aldrig dengang vi slagtede en 3 år gammel Orpingtonhane, som vejede den nette vægt af 3 kg. i slagtet tilstand og blev serveret som festmåltid. Den fik dobbelt stegetid, men var sej som sålelæder.

Og så siger han bare, at man skal forny sin bestand hvert år. Hvordan gør man det?
Ja, man kan jo købe unge høns samme sted, hvor man købte sidste gang. Det er langt det nemmeste. Men det er langt det sjoveste at lave dem selv – at ruge ud. Det passer meget godt med, at man lader en skrukhøne ruge et hold kyllinger ud hvert forår. Det giver normalt 8-10 kyllinger, hvoraf halvdelen er høner og halvdelen haner. Hanerne slagtes, når de er et halvt år gamle. Meget, meget lækre. Hønsene er fornyelsen.
Men man kan også benytte anledningen til at skaffe sig høns af andre racer. Selv har jeg aldrig kunnet stå for fristelsen til at prøve lidt af hvert. Opsøger diverse fjerkræavlere i løbet af sommeren og efteråret og køber 2 styk af den slags eller 3 af den slags. Af de unge høns eller store kyllinger, de som regel har rigeligt af på netop den årstid. De fleste avlere er kun glade for på den måde at komme af med de individer, der ikke er gode nok til at bruge i avlen. Og man kan benytte anledningen til at få sig en god snak om høns.

Til sidst en række tips i tilfældig rækkefølge:
Hønsegården: Lav den så stor som muligt. Brug trykimprægnedere pæle i ca. 2 meters højde og grav nogle blikplader eller lignende ned imellem stolperne – i en halv meters dybde. Så kan ræven aldrig grave sig ind og hønsene ikke grave sig ud.
Skal hønsegården i øvrigt være pæn at se på, så brug havehegn i stedet for det normale slaskede hønsenet. Det findes med en maskestørrelse på 5 x 10 cm og i 180 cm. højde. Er smukt, stærkt og uforgængeligt.
Nogle høns flyver ud af hønsegården alligevel, når det passer dem. Dur det af en eller anden grund ikke, er der to muligheder. Enten at lægge net over hønsegården. Eller at stække de pågældende høns, hvilket vil sige, at man klipper den yderste halvdel af svingfjerne på den ene vinge. Så flyver den skævt og vil som regel opgive udflugterne.

Racer: Det er ikke ligegyldigt, hvilke racer man vælger til det lille, ekstensive hønsehold. Nogle er betydeligt bedre egnede end andre. Racerne Lys Sussex, New Hampshire, Rhode Island og Barnevelder hører til de sikre. Rolige, god æglægning, gode at spise, meget robuste, altædende. Og som regel også med rugeinstinktet delvist intakt, hvilket de moderne æglægningsracer aldeles ikke har.

Det grønne drys: Høns elsker at spise grønt. Hele sommeren får de græs fra græsplænen og overskud fra køkkenhaven. Men om vinteren kniber det. Derfor har vi plantet rigeligt med grønkål i køkkenhaven. Langt mere, end vi kan spise. Smider en dusk ind til hønsene engang imellem, og de hugger det i sig. Kvitterer med orangegule æggeblommer.